En forfærdelig god søndag

I fredags var vi så heldige at få besøg af to piger, Lene og Rikke som boede hos os hele weekenden. De to unge piger er sygeplejestuderende og havde været i Uganda i ca. fire uger i forbindelse med deres studie. Vi nød at være sammen med et par andre danskere hele weekenden, og hyggede os meget i selskab med vores gæster. På vores tur lørdag var pigerne med, hvilket kun gjorde turen mere hyggelig, og om søndagen havde vi inviteret dem med en tur i Kamuzinda Church, inden turen derefter gik til Masaka.

I Masaka mødtes vi med Ruth og Carsten, som ejer den danske Café Frikadellen. Ruth og Carsten er et dansk ægtepar, som sammen med deres fem bør bor i Masaka. De har i løbet af deres ni år i Uganda startet flere organisationer til fordel for børn i alle aldre. Endvidere har de startet en kirke og en skole i byen. Efter en middag på caféen, kørte vi ud til deres lille ferieparadis.


Et billede taget ved ferieparadisets pool.

Dette lille ferieparadis, som Ruth og Carsten har bygget, er et sted, hvor deres venner og andre danskere eller europæer kan komme og leje en banda, som de små hytter hedder her i Uganda. Her kan man få et lille pusterum, samt nyde roen og freden. Her er der ingen der konstant råber: “bye muzungu” eller vil hilse på dig. Vi indlogerede Lene og Rikke her, da de skulle have en overnatning, inden deres tur gik videre til Kampala. Vi badede og tog sol, og nøj hvor var det rart. Jeg tror ikke, at jeg har følt mig så ren i tre uger. En lunken bruser, var lidt noget andet end af stå i vores mørke bad, og bade i koldt regnvand.


Afslapning for alle pengene.

Hen på eftermiddagen blev afslapningen ved poolen afbrudt, da det var blevet tid til at besøge det babyhjem, som Ruth og Carsten ejer og administrerer. På babyhjemmet bor der omkring 25 børn i alderen 0 til 14 år. Børnene, som bliver anbragt her, er af en eller anden grund ikke ønskede, og er derfor efterladt. Nogle af spædbørnene er blevet fundet i lokale lokummer, hvor moderen enten har født dem ned i eller har efterladt dem der. Andre er blevet afleveret hos politiet og senere anbragt på babyhjemmet. Til daglig er der et par afrikanere, som er ansat til at passe og pleje børnene, men det meste af deres tid går med praktiske opgaver. Der er mange munde at mætte og mange bleer at skifte, samt meget rengøring med så mange børn i huset. Derfor har Ruth og Carsten ansat et par volontører, som næsten udelukkende står for samvær og leg med børnene. Disse viste os rundt og fortalte om børnene og deres historier.


To dejlige drenge.


Overalt ude på babyhjemmet var der meget beskidt og det samme var børnene. På meget små værelser boede og sov mellem tre og fem børn. I starten gik jeg bare og så mig lidt omkring, og havde egentlig ikke lyst til at røre ved noget, men det varede ikke længe, før jeg sad med et lille barn i armene. Det var rigtig livsbekræftende at se dette sted og være sammen med børnene. Man kunne mærke, at børnene nød bare at sidde hos os og blive holdt om. At kunne give dem så meget, blot ved at lege eller sidde med dem, er en ubeskrivelig følelse. Disse børn har i løbet af deres korte levetid oplevet så mange forfærdelige ting, som vi andre slet ikke kan sætte os ind i. De kår som børnene vokser op under er selvfølgelig ikke det man ønsker for noget barn, men man skal måske i stedet vende det om. Det er trods alt godt, at deres findes dette sted, hvor de kan vokse op, og samtidig få noget kærlighed og nogle gode oplevelser sammen med volontørerne.

Her sidder jeg med min 8 mdr. gamle navnesøster Anna.
 

Sammen med børnene gik tiden rigtig hurtig, og inden vi fik set os om, var det tid til at tage hjem. Besøget havde gjort rigtig stort indtryk på mig. Jeg havde nydt at være sammen med børnene, og dette vækkede igen mit ønske om, at komme til at arbejde med børn på denne måde. Ved at undervise får man altså bare ikke helt de sammen oplevelser med børnene. Om besøget skadede mere end det gavnede, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at dette er hvad jeg rigtig gerne vil lave hernede. Lige meget hvad, så var det en rigtig god sødang, men på nogle måder også en smule forfærdelig. En forfærdelig god søndag.