Beretninger fra Cornerstone School

Få dage før afrejse fra Danmark, blev jeg ringet op af Benjamin fra Afrika In Touch. Han kunne fortælle mig, at der var opstået nogle problemer mellem Afrika In Touch og handicapskolen Aunt Louise School, og af denne grund kunne vi ikke komme derud og arbejde. Dette var jeg selvfølgelig rigtig træt af at høre, da det var dette arbejde jeg havde glædet mig til at komme ned og udføre. Der var ikke så meget at gøre ved det, og vi blev lovet, at Pontiano ville finde andet arbejde til os. Børnene her i Uganda startede først i skole i mandags, så den første uge hernede, havde vi reelt set “fri”. Fri og fri, det er nok så meget sagt. Vi var bl.a. i kirke, arbejdede i bananplantagen på farmen, ude og besøge de to forskellige skoler, hvor vi skal undervise, en tur i Masaka for at se de gode indkøbssteder og en tur i hovedstaden Kampala.

Vores arbejde hernede er at undervise på Pastor Freds skole, som hele tiden havde været meningen, samt på en meget fattig skole ved navn Cornerstone. Endvidere har vi søndagsskole med ca. 40 børn fra Kamuzinda, mens deres forældre er til gudstjeneste. I dette indlæg vil jeg beskrive vores oplevelser ude fra Cornerstone School.

Cornerstone School blev stratet af Pastor Vincent i 2004. På daværende tidspunkt var der omkring 35 elever. Skolen startede som en følge af, at præster og ander formænd for de mindre landsbyer her i området byggede en kirke i byen Kitiiti. Pastor Vincent blev således både præst og skolelærer på samme tid, trods det at han ikke var uddannet lærer. I starten var der kun kirken, hvori Pastor Vincent kunne undervise børnene. Skolen er gennem årene blevet udvidet til i dag at have omkring 250 elever, og har i løbet af de seneste år fået nye bygninger.

Cornerstone School ligger i byen Kitiiti, som er ca. 9 km. fra Kamuzinda. Denne tur til og fra skole foregår for os på boda boda (en stor knallert), hvilket tager 20-25 minutter. Jo længere man kommer væk fra Kamuzinda, jo mere fattigt begynder det at se ud, og det syn der mødte os, da vi ankom til skolen var dette:

  Idrætsundervisning med P1, P2 pg P3, (ca. svarende til 1., 2. og 3. klasse her herhjemme). I baggrunden ses Cornerstones hovedbygning.

  Her ses bygning for lowerclasses. Til venstre i billedet ses klokken, som der ringes ind og ud med. Denne er lavet af en gammel rusten fælg.

Da vi ankom første dag, startede vi med at vente på at alle lærerne var klar til at blive samlet, for at holde læremøde. Efter ca. en times tid, hvor vi bare havde siddet og ventet, var alle lærerne endelig samlet inde i et ca. 6 km2 stort “læreværelse”. Det var så tid til at lave skoleskema, hvilket undrede os, at de ikke havde lavet inden børnene kom i skole. Det tog dem ca. 1,5 time at finde karton og få skrevet overskriften på skemaet. Alt imens de i alt ni lærere arbejde på skoleskemaerne, sad vi og kiggede og ventede, og det samme gjorde børnene ude i deres klasser. Efter et par timer kunne de dog godt se, at det nok var bedst at fortsætte med skemaerne senere og i stedet gå ud i de forskellige klasser. Her overværede vi et par timer.

Da vi om onsdagen kom igen, var det vores tur til at undervise børnene. Først skulle vi finde ud af, hvilke timer og klasser vi skulle have, og dette var et stort stykke arbejde i sig selv. Der var ikke rigtig nogen af lærerne, som vidste hvad vi skulle have, på trods af, at de havde br ugt flere timer på de skemaer. Langt om længe fandt vi dog ud af hvad vi skulle have. Vi startede med idræt, hvilket ikke var så vanskeligt, da vi her bare leger nogle lege med børnene. Det syntes de var rigtig morsomt. Da det kom til de boglige fag, blev det straks lidt sværere. Da de kun har en tavle (hvis den altså ikke er blevet stjålet pga. manglende døre og vinduer i bygningerne), tavlekridt og deres kladdehæfte, kan det være lidt vanskeligt og tidskrævende at undervise. De fleste skoler her i Uganda har ikke råd til tekstbøger og opgavebøger til børnene, så alt skal skrives på tavlen, og herefter skriver børnene det i deres kladdehæfter. Det tager lang tid, og derfor når man ikke så meget i timerne. Med de mindre klasser er det også en smule besværligt, da man skal tegne mange af tingene, for at de kan lære at ord og betydning hænger sammen. Når man ikke er så kreativ, er det noget af en opgave at blive sat på.

 Her underviser jeg P1 i engelsk.

 

Der går mange tanker gennem mit hoved hver gang vi er derude, fordi det er så markant anderledes fra det danske skolesystem, og endda også fra den anden skole vi underviser på. Jeg skal også vende mig til, at der er så lidt struktur, som der er. Lærerne kan let sidde til formiddagspause, og gå 15 min over tid. Det tager de ikke så tungt, selvom det går ud over børnenes undervisning. Jeg kan heller ikke lade være med at spørge mig selv, om vi overhovedet gør en forskel, da læreren alligevel sidder inde i klasselokalet og skal oversætte det, som vi underviser børnene i. Jeg sidder nok stadig og ærgrer mig lidt over, at vi ikke skal ud på handicapskolen Aunt Louise School, for her har de virkelig brug for ekstra hænder. Her kunne man gøre en forskel for den enkelte, blot ved at sidde og lytte, lege med og tage sig af dem og give dem kærlighed. Det kan selvfølgelig ikke nytte noget, at bruge tid på at tænke over det, for nu er situationen en anden. Jeg håber og tror, at det nok skal blive fint ude på Cornerstone, men det kommer til at tage lidt tid og vil kræve lidt tilvænning.  

Se fuldt album